Level 2
Level 1

Modul 2 - uge 1-3 Natur-udeliv og digital dannelse


35 words 0 ignored

Ready to learn       Ready to review

Ignore words

Check the boxes below to ignore/unignore words, then click save at the bottom. Ignored words will never appear in any learning session.

All None

Ignore?
Almen didaktik
Forståelse for og diskussion af læringskultur. Kan medvirke til udvikling af varierede undervisnings- og læringsformer.
Analog viden
Viden baseret på personlige iagttagelser og sanseerfaringer.
Deklarativ hukommelse
Består af Episodisk hukommelse og Semantisk hukommelse.
Dialogisk viden
Den viden, der opstår og bringes i spil, når deltagerne taler om og fortolker egne og andres iagttagelser. Refleksion og begrundelse ud fra egne oplevler og erfaringer. Er med til at skabe ny viden.
Episodisk hukommelse
Husker konkrete begivenheder, som er indtruffet for en person i et liv. Baseret på kropslige og emotionelle fornemmelser.
Evidensbaseret pædagogik
Pædagogik, der baserer sig på at arbejde ud fra dokumentation, som viser, at metoden virker.
Fagdidaktik
Har fokus på, hvordan der arbejdes med et bestemt fag. Udtryk for en bestemt fagforståelse og et bestemt fagsyn.
Katalog viden
Viden som er sproglig, eksplicit og videnskabelig.
Kropslig viden
Den viden, man får gennem føle- og sanseerfaringer.
Langtidshukommelse
Kan opdeles i procedural hukommelse (herunder handlehukommelsen) og deklarativ hukommelse
Mediedidaktik
Handler om medieundervisningens mål og indhold. Hvordan arbejder man med medier? Hvordan kan arbejdet med og om medier understøtte og udfordre den pædagogiske praksis?
Mediepædagogik
Tager afsæt i børn og unges brug af medier i fritiden. Lærerne skal på grundlag af børn og unges formelle viden formå at kvalificere eleverne til at udnytte mediernes muligheder optimalt.
Medieteknologiske logikker
Handler om, hvordan der vælges teknologier i relation til pædagogisk refleksion og praksis
Medieæstetiske logikker
Handler om, hvordan medier og æstetiske læringsstrategier forstås og håndteres.
Multimodal
Benyttelse af forskellige midler eller kanaler samtidig. F.eks. indenfor transport eller kommunikation. Benyttelse af flere forskellige typer medier.
Nærmeste udviklingszone
Barnet lærer individuelt og der tages fat i barnet på det stadie, som barnet er i. Barnet skal have hjælp til at flytte sig fra den zone, det er i, til den næste.
Parallel viden
Kulturel og videnskabelig viden kan fungere side om side med personlig viden. Selvom man lærer noget (skoleviden), kan ens – måske forkerte – gamle viden ligge gemt et andet sted i hjernen. Det er lærerens eller pædagogens opgave at skabe sammenhæng mellem børnenes ideer og skoleviden.
Phroenesis
Situationsbestemt dømmekraft baseret på erfaringer med mange lignende situationer.
Pædagogiske medielogikker
Handler om, hvordan det pædagogiske arbejde om og med medier gribes an.
Semantisk hukommelse
Husker generelt katalog viden.
Socialkonstruktivistisk læringsteori
Den eneste mulighed for at lære noget nyt er baseret på, hvad mennesket – den lærende – i forvejen ved
Stimulus-respons modellen
Man påvirkes direkte af medierne og handler ud fra, hvad man oplever
Subjektivering
En form for magt, hvor den enkelte tildeles en identitet/natur, hvad enten han vil det eller ej
Zig-zag modellen
En fremadskridende ....... bevægelse mellem elevernes egenproduktion, en refleksion over denne, ny egenproduktion, analyse af egenproduktion og endelig analyse af professionelle medieprodukter.
Procedural hukommelse
Understøttes af kropslige handlinger og priming (direkte baseret på stimuli) – ved kropslig øvelse opnås automatisering. Tavs viden - viden man bare har, uden at tænke over den.
Pragmatismen
Det, som fungerer i praksis, er den korrekte opfattelse af virkeligheden.
Synkronkommunikation
Kommukanition, hvor man er til stede samtidig, men ikke nødvendigvis i det samme rum. For eksempel Skype.
Asynkronkommunikation
Man kommunikerer ikke tidsmæssigt samtidig - for eksempel e-mail
Media richness
Inddeling af medier hierakisk efter hvor mange sanser de involverer. Jo flere sanser des mere rich – jo mindre sanser des mere lean (slank)
Nonkommunikation
Kommunikation, der egentlig ikke handler om noget, men som alligevel sætter nogle sociale rammer. Finder sted ved siden af eller under den åbenlyse udveksling af informationer.
Literacy
Betegnelse for de nye færdigheder - også i at læse og skrive - som er nødvendige for at bruge den nye teknologi
Dimensioner i literacy
Operationel dimension, kulturel dimension og kritisk dimension
Innovator
Den eller de, der kommer med nye input til institutionen
Early adaptor
De første i personalegruppen, der forsøger sig med de nye ideer
SMTTE model
Didaktisk model, der bruges til at planlægge og evaluere aktiviteter (tiltag) - består af Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering