Level 21 Level 23
Level 22

Skizofreni og antipsykotika


33 words 0 ignored

Ready to learn       Ready to review

Ignore words

Check the boxes below to ignore/unignore words, then click save at the bottom. Ignored words will never appear in any learning session.

All None

Ignore?
Antipsykotika
Anvendes til behandling af skizofreni, mani og andre akutte adfærdsfortyrrelser
Antipsykotika primær virkning
Dopamin (D2) receptor antagonister (andre targets er 5-HT receptorer)
Skizofreni ætiologi
Genetiske og miljømæssige faktorer, påvirker unge, ofte kronisk, psykiatrisk lidelse, årsag ukendt
Skizofreni symptomer
Positive og negative symptomer (affektive, kognitive aggressive)
Positive symptomer
Vrangforestillinger, hallucinationer, tankeforstyrrelser, unormal/forstyrret opførsel, katatoni (muskelforstyrrelser)
Negative symptomer
Udeblivelse fra social kontakt, fladt emotionelt respons, anhedoni (glædesløshed), modstand mod udførelse af hverdags opgaver, nedsat kognitiv funktion (disse symptomer ofte værst)
Skizofreni karakteristika
Mangel på selektiv opmærksomhed
Selektiv opmærksomhed
Evnen til differentiere mellem signifikante og insignifikante stimuli
Mest associerede skizofreni gener
Neuregulin (NMDA receptor funktion), dysbindin og DISC-1
Skizofreni neuroanatomisk
Ændringer i neuronale forbindelser, mesolimbisk pathway (fra VTA til amygdala og hippocampus) associeret med positive symptome, mesocortical pathway (VTA til cortex) associeret med negative symptomer
Vigtige neurotransmittere i skizofreni
Dopamin og glutamate
Neurokemisk dopamin skizofreni
pos. symp. overaktivitet i mesolimbisk dopaminerg pathway (D2), neg. symp. nedsat aktivitet i mesocortical dopaminerg pathway (D1), øget dopamin frigivelse i striatum
Klinisk effekt af D2 antagonister
opnås først efter blokkering af 80% af receptorerne
Glutamate i skizofreni
Reduktion i NDMA receptor funktion
Glutamaterge og GABAerge neuroner
Kompleks rolle i kontrol af neuronal aktivitet i mesolimbisk og mesocortical dopaminerge pathway
Reduktion i NDMA receptor funktion
Hypofunktion menes at reducere aktivitet i mesoCORTICAL dopaminerge neuroner-nedsat dopamin niveau i cortex-neg. symp. og øge aktivitet i mesoLIMBISK dopaminerge pathways-øget dopamin frigivelse i limbisk område-pos. symp.
Skizofrenisk neurodegeneration
Involverer muligvis glutamate-induceret excitotoxicity (pga observationer som fravær af symptomer i børn, pos. symp. før neg. progressiv forværring, reduceret LM respons)
Skizofreni LM grupper
Opdeles i Typiske (første-generation) og Atypiske (nyere)
Dopamin receptorer
To grupper D1 og D2
D2 antagonisme i andre hjerneregioner
Giver uønskede effekter: motor effekter (nigrostriatal pathway), øger prolaktin sekretion, reducere nydelse mm
5-HT og skizofreni
5-HT dysfunktion menes IKKE at være direkte involveret, men farmakologisk manipulering af 5-HT2a+1a receptor aktivitet (øge dopamin frigivele ved antagonisme)i kombination med D2 antagonisme kan øge den terapeutiske effekt
Antipsykotika bivirkninger
katalepsi, ekstrapyrimidale motor forstyrrelser, endokrine effekter, andre
Ekstrapyrimidale motor forstyrrelser
To typer: akut dystoni (ufrivillige bevægelser-aftager typisk) og sen dyskinesi (udvikles efter måneder/år-irreversibel) -pga D2 blokkering i nigrostriatal pathway
Endokrine effekter af antipsykotika
Øger prolaktin frigivelse (brystudvikling, smerte og mælkeproduktion), nedsat frigivelse af væksthormon (ikke klinisk vigtigt)
Andre antipsykotiske bivirkniger
antihistamine effekt (H1), sløvhed, svimmelhed, forstoppelse, tør mund, hypotension, vægtforøgelse
Antipsykotiske LM andre receptorer
Alle påvirker muscarine, hitamine (H1), Noradrenalin (a) og 5-HT ud over den ønskede D2
Idosynkratiske og hypersensitivitet reaktioner -Antipsykotika
Jaundice (gulsot), Leukopeni (mangel på hvide blodceller), agranulocytose (mangel på granulocytter i blodet), nældefeber, antipsykotisk malignt syndrom
Atypiske antispykotika eks
Clozapine, risperidone, sertindole, quetiapine etc
Typiske antispykotika eks
Chlorpromazine, haloperidol, fluphenazine, flupentixol, clopentixol
Atypiske (nyere) antipsykotika
Nedsat tendens til motor fortyrrelser, forberde ofte både negative og positive symptomer
Forskel på typiske og atypiske antipsykotika
I form af receptor profil, tendens til ekstrapyrimidale bivirkninger, effektivitet mod negative symptomer
Akut dystoni
Antipsykotisk bivirkning: ufrivillige bevægelser (rastløshed, udstående tunge, opadvendt blik etc)
Tardiv (sen) dystoni
Ofte irreversibel udvikling af ufrivillige bevægelser (ofte ansigt og tunge, men også lemmer)